Hvem er jeg?

Jeg hedder Dorthe, og jeg glæder mig til at byde jer og jeres barn velkommen til min private pasning.

Jeg bor sammen med Kenneth og vores hund Rita i et rækkehus med en lukket have, der er indrettet til leg og sjov på børnenes præmisser.

Da ingen af os ryger forgår pasningen i et røgfrit hjem.

Med over 23 års erfaring som privat børnepasser og løbende deltagelse i kurser, har jeg opbygget en solid viden om børns trivsel og udvikling. Mit hjem er godkendt af Aalborg Kommune til pasning af op til fem børn.

Jeg lægger stor vægt på at skabe en tryg, stabil og genkendelig hverdag for jeres barn. Fokus er på leg, samspil, trivsel og udvikling – både individuelt og i fællesskab med de andre børn.

Jeg ser frem til at skabe en tryg og udviklende hverdag for jeres barn.

273696a7-c96f-4637-93c4-d76f95b76f1f.jpg